Våddragter

Stormy Våddragt 3mm - Dame

Stormy Våddragt 3mm - Dame

1.399 kr
Stormy Våddragt 3mm - Herre

Stormy Våddragt 3mm - Herre

1.399 kr
Stormy Neopren Sokker 3mm

Stormy Neopren Sokker 3mm

599 kr
Elektrisk Pumpe til Paddleboard - 12V

Elektrisk Pumpe til Paddleboard - 12V

1.099 kr
Stormy Neopren Handsker 3mm

Stormy Neopren Handsker 3mm

599 kr
Taske til paddleboards

Taske til paddleboards

199 kr

Indhold:

  1. Sådan virker en våddragt
  2. Behagelig og slidstærk
  3. Derfor skal du bruge en våddragt
  4. Fordele og ulemper ved våddragter
  5. Sådan rengør du din våddragt
  6. 7 tips til at passe på din våddragt

Hold varmen, og beskyt din hud med våddragter

Er du på udkig efter en våddragt, der kan hjælpe dig med at holde på varmen, når du skal ud i koldt vand og dyrke sport?


En våddragt sørger for, at du ikke bliver kold, når du er i vandet. Den hjælper dig desuden også med ekstra opdrift, hvis du falder i vandet.


Våddragter bruges i mange forskellige sportsgrene, og de kommer også i et hav af udformninger. Hos CoolSnow fører vi nogle af de bedste, slidstærke og solide våddragter, du kan få dine fingre i – se med nedenfor.

Sådan virker en våddragt

Mange blander en våddragt og tørdragt sammen – men forskellen er temmelig stor (og ligger i navnet). En våddragt holder dig nemlig ikke tør indenunder, som en tørdragt gør.


I stedet bliver våddragten gennemblødt, så snart du kommer i vandet. Våddragten tager vand ind, som kommer til at ligge på indersiden af våddragten i små luftlommer. Her fungerer vandet som et lag isolering, der varmes af din kropsvarme – som så holder dig varm.

Behagelige og slidstærke våddragter, som holder år efter år

Hos CoolSnow finder du et enkelt men bundsolidt udvalg af våddragter. Vores dygtige team sørger for at få fat i topmoderne våddragter i den helt rigtige kvalitet og til konkurrencedygtige priser.


Vi prioriterer våddragter, der er slidstærke, med gode pasformer og i de perfekte tykkelser. Dét er nemlig noget af det, der er vigtigst, når du skal have fingrene i en god våddragt.

Derfor skal du bruge en våddragt ude på det kolde hav

Våddragter hjælper dig med at holde varmen – det har vi fået etableret. Men de er også praktiske og kan gøre din udflugt i vandet til en endnu mere behagelig oplevelse.

En våddragt holder dig ikke kun varm. Den sørger også for, at:

  • Beskytte dig mod skarpe, spidse genstande
  • Hjælpe dig med at holde dig oven vande
  • Holde koldt vand ude
  • Du kan svømme hurtigere på grund af den medfølgende opdrift

Men hvad sker der så, hvis du ikke har en våddragt på i koldt vand?

Så risikerer du at få hypotermi. Det er, når din kropstemperatur kommer under 35 grader, hvilket altså er 1½ - 2½ grader mindre, end den normalt ligger omkring. 


Hypotermi er ikke kun ubehageligt, men det kan også være farligt. Det kan medføre rystelser, smerter, langsommere puls og i værste tilfælde bevidstløshed. 


Skal du derfor dyrke vandsport i vand, der er under de 17-18 grader, er en våddragt klart anbefalet. Skal du eksempelvis gennemføre en triatlon, vil der oftest være regler for, hvornår en våddragt er nødvendig.

Fordele og ulemper ved våddragter

En våddragt holder dig varm, beskytter dig mod skarpe objekter, hjælper dig med at svømme hurtigere og sørger for en hjælpende opdrift – den har altså mange fordele. Men hvilke ulemper er der ved våddragter?

Der er nogle få ulemper:

  • Våddragter kan føles begrænsende og stramme at gå med – men det kræver blot lidt tilvænning
  • Det kan være udfordrende både at få våddragt på og af, men det er oftest det hele værd
  • Du bliver stadig våd med en våddragt
  • En våddragt kræver, at du passer på den, hvis den skal holde længe

Selvom der er et par ulemper, vejer fordelene og din sikkerhed dem dog op. 

Sådan vælger du den rigtige våddragt

Det kan være uoverskueligt og svært at gennemskue, hvilken våddragt er den rigtige for dig. Og især, hvis du er nybegynder inden for området.


Der spiller mange faktorer ind i dit valg af våddragt, hvis du skal vælge rigtigt, og dem har vi samlet nogle af her nedenfor. Vi kommer lidt ind på, hvad du bør overveje, når du skal købe en våddragt – og selvfølgelig også hvorfor, vi synes, vores våddragter opfylder alle kravene!

Hvad er dine krav til en våddragt?

Til at starte med kan du tænke over, hvilket formål du kommer til at bruge våddragten til. Forskellige formål har nemlig forskellige krav. Til et triatlon er fleksibilitet eksempelvis et af de største krav.

Våddragter kan bruges til mange slags vandsport. Det gælder eksempelvis:

  • Kajaksejlads
  • SUP-boards
  • Paddleboards
  • Triathlon
  • Dykning
  • Svømning i åbent vand
  • Surfing

Alt efter din sportsgren er der nogle våddragtsmodeller, som er lavet til dit specifikke formål. Våddragterne, vi sælger her hos CoolSnow, kan bruges til langt de fleste slags vandsport.

Hvilken størrelse våddragt skal du vælge?

Mange frygter, at det er farligt at bestille våddragter online, da der ikke er mulighed for at prøve dem inden køb – og derfor den medfølgende risiko for en forkert størrelse.


Inde under vores våddragter er der en tabel med størrelsesguide, som du kan gå ud fra. Som tommelfingerregel anbefaler vi, at du bestiller våddragter i samme størrelse, som du køber overtøj i. 

Hvad koster en god våddragt? Pris og kvalitet hænger sammen

På det store marked for våddragter finder du våddragter i mange forskellige prisklasser. Ligesom med så meget andet går prisen på en våddragt i hånd med kvaliteten. 


Oftest anbefales det, at du vælger en våddragt, der starter ved de tusind kroner. Men alt efter dit behov skal du selvfølgelig vælge noget i den kvalitet, du får brug for.

Hvilken tykkelse har du behov for?

Det kommer i stor grad an på, hvornår, hvorfor og i hvor koldt vand, du skal bruge din våddragt. Våddragter fås i meget tynde udformninger, der er cirka én millimeter tykke, men de kommer også i tykke udgaver op til syv millimeter. 

Temperaturer og millimeter: Sådan kan det cirka se ud:

  • 0-3 grader: 6-7 millimeter tykkelse
  • 4-7 grader: 4-6 millimeter tykkelse
  • 8-11 grader: 3-4 millimeter tykkelse
  • 12-17 grader: 2-3 millimeter tykkelse

Jo koldere, vandet er, jo tykkere skal våddragten være – og omvendt. Det kan nemlig også være ubehageligt med en for tyk våddragt, når der er varmt.

Hvilket niveau er du på?

Er du helt ny inden for vandsport? Eller er du en garvet paddleboarder? Ud fra dit niveau kan det være, du har behov for eller godt kunne tænke dig, at din våddragt kan lidt ekstra.


Hos CoolSnow finder du eksempelvis våddragter, hvor der er forstærket materiale på knæene. Det er især godt til dig, der er nybegynder og sandsynligvis kommer til at sidde på knæene på et board lidt længere tid, end de professionelle gør. 

Overvej, om du har ekstra krav til din våddragt.

Sådan rengør du din våddragt

Det er vigtigt, du passer godt på din våddragt, hvis den skal holde til så mange ture som muligt. Renser du den eksempelvis ikke ordentligt, kan den komme til at lugte dårligt og blive ekstra slidt. 

Gør eksempelvis sådan her efter hvert brug:

  1. Rens våddragten både indeni og udenpå med friskt, koldt vand – ikke saltvand
  2. Hæng den rensede våddragt op i skyggen og lad tørre – undgå direkte sollys
  3. Brug en bøjle til at hænge våddragten op, og ikke i nakken, da det kan strække den
  4. Efter et stykke tid, så vend våddragten med vrangen ud, så den også får mulighed for at tørre indeni

I ny og næ er det også en god idé at vaske våddragten med en våddragtsshampoo, så de sidste rester af snavs forsvinder.

Sådan tager du din våddragt på

Det kan være ret svært at tage en våddragt på. Det er klart bedst, at våddragten er tør, når du tager den på, for ellers kan det være endnu sværere.


  1. Åbn lynlåsen helt, og vend den mod dig, så den sidder på ryggen, når du har våddragten på. 
  2. Start med ét ben, og træk forsigtigt med fingrene (uden at sætte neglene i materialet).
  3. Træk benet op til lidt over anklerne, og gør det samme med det andet ben.
  4. Træk dernæst våddragten op til taljen med begge hænder uden at trække for hårdt.
  5. Tag ét ærme på ad gangen ved forsigtigt at trække det på, indtil håndleddet er ude.
  6. Når begge arme er i, vrik da lidt med skuldrene, så våddragten kommer på plads ordentligt.
  7. Lyn bagpå – få eventuelt hjælp af en ven til det.

Du kan gøre det nemmere for dig selv ved at købe et vandbaseret smøremiddel lavet til formålet, som gør det hurtigere og nemmere at glide i våddragten.

Pas ekstra godt på din våddragt: 7 tips

På falderebet har vi nogle ekstra tips, du kan huske og benytte dig af, når du skal bruge en våddragt. En våddragt er ikke ligefrem billig, og derfor er det en god idé at tage godt vare på den, så den holder længst muligt.


  1. Vær forsigtig, når du tager våddragten på, ved ikke at stikke hul på den med neglene
  2. Tag ure og smykker af, før du skal have våddragten på
  3. Brug aldrig madlavningsprodukter eller olier som smøremidler til at tage våddragten på
  4. Opbevar våddragten inden døre, hvor der er lunt
  5. Opbevar våddragten fladt enten foldet over en bøjle eller liggende 
  6. Vask våddragten grundigt ved slutningen af hver sæson, inden du lægger den til opbevaring
  7. Aldrig vask våddragten i en vaskemaskine

Bliv klar til at komme ud på vandet: Køb våddragter hos CoolSnow i dag

Føler du dig mere klædt på til at købe en våddragt? Vi håber, vores lille købsguide og tips ovenfor hjalp dig på vej.


Tag et kig på vores udvalg af våddragter lige her på siden. Vi tilbyder 1-2 dages levering og 101 dages returret. 


Har du spørgsmål, eller har du behov for hjælp? Du kan ringe på 89 87 47 61 eller sende en e-mail på kontakt@coolsnow.dk.